MIT SIDSTE MÅLTID
Asparges er en meget følsom grøntsag
Der har været rigtig meget mad der har gjort mig meget glad på det sidste. De mange helligdage har givet tid til at stå lidt i eget køkken, en luksus der ikke har været meget af indtil videre i år. I går havde Thilde købt de første danske asparges i Irma, og da den stod på grill tema, fandt jeg inspiration til at prøve en lille ret af. Asparges “En papillotte” simpelthen bare frisk skrællede, tykke og flotte hvide asparges. Pakket helt tæt i stanniol med smør, bacon samt salt og peber, tillige med et par dråber røget olie og ditto citronsaft. Heri snurrede de på indirekte varme i weberen imens perlehønen fik direkte varme. Resultatet var virkeligt godt og finder nok også vej ned i kælderen.

Husk at asparges er en meget følsom grøntsag. Den skal spises så frisk som overhovedet muligt, da den lynhurtigt bliver tør, træet og bitter. Frisk stukne asparges, der har haft kort transport fra avler til bord, er simpelthen en gudespise, det være sig kogt på traditionel vis, marineret og grillet eller sågar råmarineret. En lokal, frisk asparges er så delikat, saftspændt og sød i smagen at man ikke kan sammeligne den med de bitre grå gevækster der har ligget og rodet rundt på ladet af lastbil hele vejen fra Grækenland. Det er muligt at man producerer gode asparges mange steder i verden, men når man bor i Danmark, ja så er asparges noget man spiser fra starten af maj og frem til Skt Hans, dvs en meget begrænset periode. Det faktum bør resultere at man fylder sig med asparges ved enhver given lejlighed. så længe det varer. Når sæsonen så er slut ja så kan man godt klare at vente og glæde sig til næste år i maj, når sæsonen atter starter.

Hvide danske asparges i godt selskab.
Mit sidste måltid
For fjorten dage siden lagde fruen og jeg vejen forbi Nørrebro til et længe ønsket besøg hos Rossen & Pugliese på deres spisested: Relæ! En storslået oplevelse og ditto opvisning i enkelt og præcis, organisk kogekunst når den er allerbedst. Det kan nok bedst illustreres af billedet herover som er rokkevinge fyldt med en muslinge “fars” ledsaget af en irgrøn, intenst smagende persille pure. Så såre simpelt, men uhyggeligt smukt og velsmagende. Findes der noget bedre end glæden ved en fantastisk servering. Selv efter mange år i branchen og utallige besøg på tre stjernede restauranter verden over kan jeg stadigt få røde ører når nye kræfter tager kniven i hånden og giver os gamle rotter gedigent baghjul.

ORGANISKE FORMER FRYDER