JEG ER EN HELDIG KARTOFFEL
Jeg er sgu egentlig en heldig kartoffel. Jeg har en abeskøn hustru og et par abeskønne børn og ikke nok med det. De elsker simpelthen mad lige så meget som jeg selv. Som oftest er det en fryd at købe ind til aftensmaden og alle deltager i processen med at træffe beslutning om og forholde sig til hvad der skal på menuen. Ikke noget med blot at få lortet overstået så vi kan komme hjem foran fjernere. Det er en proces der hos os praktiseres de to dage om ugen hvor vi er sammen med ungerne. Det er her vi føler hinanden på tænderne og det er her der kan stilles spørgsmål om alt det mellem himmel og jord der fylder de voksne og børnenes hoveder. Her har alle helle og man må spørge ind til alt. Når vi laver og spiser mad, kører der ikke fjernsyn i baggrunden, der er ikke nogen telefoner der ringer, eller nogen computerspil der kræver nogens opmærksomhed. Her er der krav til tilstedeværelse, koncentration og udfordringer for alle. Thilde som jo er smageekspert, bliver udfordret når fisken skal fileteres og den skarpe kniv skal trakteres med en virtuos behændighed. Frej, der ikke er bange for at prale med bøfferne bliver sat på en prøve, nå Bearnaisen skal piskes og armene rystes inden den endelige styrke prøve sættes ind og saucen skal smages til justeres og tunes. Chilis feminine teenager sider skal lægges til side når hånden skal helt ind og fange indvoldene i kyllingen og der lugter af alt andet end Calvin Klein og farmand? Han må stiltiende acceptere at måltidet tager form og materialiserer sig ud af potter og pander uden bjæffende kommandoer og militærisk disciplin. Vi smager, vurderer og sammenligner måltidet med tidligere måltider, fremsætter ønsker om nye og mindes mindeværdige retter og situationer ved bordet. Vi voksne snuser og gurgler mundhuler i vin, øl og snaps, og ungerne får tillige deres smagetår, deres egen lille sansefil fyldt, med de indtryk der skal være med til at forme en meget væsentlig del af deres fremtid, de indtryk der i min bog er med til skærpe deres sociale kompetencer.  Jo tak. Bordets glæder skal man ikke kimse af. Bordets glæder rummer mere end blot at stille sulten.

Ungerns madønskeseddel !

W.O.D. 14.05.12
“Another day, another dollar” med gårs dagens hygge i parker, efterfulgt af stemningsfyldt aftenpress på terrassen, er det i dag tid til noget helt andet. Tiden er lidt presset, Fruen skal til vinsmagning i Hellerup og jeg skal selv have lavet de sidste opskrifter til min kommende kogebog. Hvorfor slippe nemt om ved noget når man kan gøre det på den stenhårde måde. Vi var først ude i “The Bear Complex” en spændende blanding af clean, front squat, shoulder press, backsquat, shoulder pres. Man tager fat i stangen og slipper ikke før man har kørt hele møllen igennem 7 gange. Så holder man pause og gentager hele processen yderligere 4 gange med øget vægt hver omgang. Tjek engang her: http://www.youtube.com/watch?v=0WOP9J7QPwI …… men den gad vi ikke så valget på en gammel kending, “Kranen”. Hårdt arbejde hele vejen rundt .

“KRANEN”

10 runder af:

3 x 140 kg Dødeløft ( 70 kg til Fruen )

2 x Weighted pull up  med 20 kg ( 5 kg til fruen )

1 x Strict Muscle up

Se det var en god gang morgen gymnatsik, der fik sat kadaveret igang, forbrændingen op og appetitten igang, så efter Fruen var sat på toget. Stegte og åd jeg en hel pakke stegt flæsk på den skønneste salat af tomater, salatløg og avocado.

det blev en god, god dag !!

 

Møjn fra Thomas

“Kranen”

 

 

W.O.D  står for: workout of the day, meget simpelt. Her vil jeg blogge lidt om nogen af de ting jeg rent træningsmæssigt får rodet mig ud i, alene, sammen med drengene, sammen med fruen, til lands, til vands og af og til også i luften. Jeg er så heldig at have en masse spændende steder at træne, og en masse forskellige spændende mennesker jeg træner med, så på denne side kommer der til at være jævnlig aktivtet !

Det er ikke altid smart at specialisere sig. Som resultat af min fokus på vægtløftningen, har jeg flere gange måtte sande at man lynhurtigt kommer til at halte gevaldigt bagefter med andre ting. Armstrækninger er jo noget enhver rask dreng kan pumpe en forfærdeligt masse af og det plejede jeg jo også at kunne uden problemer. Men min lille regnvejrs work out i Østre Anlæg forleden, har siddet i kadaveret siden og har lidt sat en begrænsing på udfoldelserne. Det var ellers fristende at give en hånd med til åbningen af Captains Gym 2.0 i lørdags, for fristelser var der rigeligt af. I stedet valgte jeg af bruge dagen til at restituere og slappe lidt af med ungerne. En sjælden syssel på en lørdag, men dejligt når det kan lade sig gøre.

Søndag formiddag bød på det skønneste solskin så min søn Frej og jeg løb ad omveje op og ned ad bakker og skrænter på vej over i Østre Anlæg, hvor vi hyggede med flg.

5 runder á

- Lizzard crawl op ad trappe ca 10 mtr. http://www.youtube.com/watch?v=j_Vungey3Ls&feature=related

- Baglæns løb 30 mtr

- walking Lungees 30 mtr

- Lizzard crawl stejlt nedad ca 10 mtr

- Hop op ad samme rappe

- 50 mtr gadedrengeløb

En hyggelig session som nok var hårdere for junior end for mig. Han peb ihvertfald lidt over den sidste omgang lungees og turen ned ad trappen, hvor mavemusklerne var blevet lidt trætte, men han klarede det. Det er ivrigt en øvelse jeg varmt kan anbefale. Jeg kombinerer ofte trappen med rope climbs eller muscle ups og følger op med sprints. Særdeles effektivt og takserende på den gode måde.

Om aftenen kørte vi i sommerhuset hvor jeg fik lejlighed til at presse lidt imens perlehønen og årets første hvide danske asparges hyggede sig på grillen. Jeg er helt sikkert bedre til at grille perlehøns end til at presse, såvel skulder som bænk, men arbejder i perioder hårdt på at ændre facts. Det blev udover opvarmningen, til 10 x 3 reps med 55 kg. Ikke imponerenede, men ok. Det er altid en fornøjelse at stå og nyde sceneriet imens der slides i det.

Grill & Press
W.O.D !!
THE THREE TRICOTSQUETEERS

Som billedet måske antyder, stod der Olympisk Vægtløftning på programmet i dag. Jeg har siden september været meget fokuseret og fascineret af vægtløftning som en del af min træning. I crossfit implementeres løftene i høj intensive work outs og er særdeles effektivt, hvis man ellers forstår at udføre dem teknisk korrekt. Problemet er blot at det er uhyggeligt svært når uret tikker og makkeren ved siden af er foran en. Dårligt og teknisk ukorrekt udførte løft, er en de absolut hurtigste veje til skader. Derfor satte jeg mig for at blive teknisk, koste hvad det ville, og kostet det har det. Privat undervisning to gange om ugen takseres hårdt, såvel økonomisk som fysisk og er nok lige det hårdeste for en gammel gubbe som mig, så der mange af de øvelser fra crossfitten har jeg simpelthen måtte udelade for at kunne klare vægtløftningen uden alt for mange skader, selvom jeg ikke er sluppet helt. De fleste og ikke mindst jeg selv har nok undret sig såre over hvad nogen så i en flok tykke russere i færd med, svedende og prustende, helt formålsløst af bakse rundt med nogle tunge vægte. Ikke desto mindre er vægtløftningen noget af det sværeste jeg nogensinde har kastet mig ud i. Det at koordinere højeksplosiv hurtighed, med styrke og teknik, i et nanosekund er simpelthen så svært at man nærmest ikke fatter det. Men når men engang imellem rammer “the sweet spot” og vægten nærmest af sig selv flyver op over hovedet og man selv fosvinder ned under den, med balancen perfekt på fødderne og røven i “græsset” for ubesværet og med overskud at rejse sig og med hele skidtet i sine udstrakte arme, ja så er følelsen fantastisk og de tusindvis af løft man har lavet føles ubetydelige og helt sikkert det hele værd.

Vi startede med behørig opvarmning og Snatchede herefter stille og roligt opad fra 30 kg med 2 reps ad gangen op til ca 90 % af vores respektive max løft, og kørte så arbejdsæt af 3 x 2 reps. For mit vedkommende 70 kg, de to andre herrer på billedet, Greg og Anders lidt højere. jeg sluttede af med et enkelt løft på 80 kg som snildt kunne have været bedre.

Herefter stod den på Front Squat og igen med få reps som udgangs punkt. vi startede med 3 x 60 kg og kørte, i hyggetempo med tid til hygge nørderi undervejs, op til 3 x 130 kg. Jeg sluttede af med 1 x 135 og 1 x 140 kg men måtte pakke sammen ved 145 kg, selvom det løft ellers er i hus. Jeg var ganske godt tilfreds på trods af misset, da jeg i ugens løb har gjort hvad jeg kunne for mine ben.

Mandag stod den på 9 km, Gurre sø rundt, i Five Fingers, efterfulgt af 2 reps 'a 135 kg back squats x 10. Onsdag 2 timers privat VL med Coach Erik Lau ( tjek weightlifting 101 på Facebook ) resulatet var ikke de store personlige rekorder, men en masse teknisk gode løft, og det er jo det der skal til. Torsdag sad jeg for en gang skyld hjemme og skrev på min kommende bog om Stenaldermad, men havde problemer med koncentrationen og spurtede derfor, trods regnvejret, gennem Kongens Have over i  Østre anlæg, hvor den stod på en hurtig work out i regnen. 50 double unders og 10 push ups, efterfulgt af 40 double unders og 20 push ups og så ellers derud af. Jeg måtte sande at crossfit formen halter lidt så crossfittens sovs og kartofler, push ups'ene blev ren pinsel. Jeg må se at komme tilbage i formen og samle op på det basale.

I morgen står den måske på en lille let morgen-kropsvægts-ting i sommerhuset, og så skal jeg ind og se åbningen af Kaptajnens nye gym i Helsingør. Se mere her http://captainsgym.dk/ Kaptajnen er en knag, hans trænere nogle seje og dygtige gutter, så mon ikke den nye Gym blir et hit. Jeg glæder mig i hvert fald!!

Møjn

Thomas

 

 

SA GAR VI I LUFTEN
I morgen aften går Julie Ølgård og jeg, på vegne af alle vore kolleger på Selected Bloggers, i Go Aften Danmark studiet i Tivoli og taler lidt om blogge fænomenet. I den anledning har jeg gjort mig tanker ang. hvad det egentlig er jeg vil med mediet. Jeg har jo i en del år, med jævne mellemrum, givet mit besyv med om alt mellem himmel og jord og på forskellig vis. I artikler skrevet af mig selv, i redaktionel omtale i form af interviews i blade og magasiner samt ikke mindst på TV. Herudover i bøger som selvstændig afsender eller som medforfatter.

Som oftest har budskabet være glæden over et eller andet som jeg gerne ville dele med andre, mere end brok og kritik, og sådan tror jeg da også at formen vil være i min personlige blok fremover. Jeg kan bedre lide at causere over alle de rare ting der findes her i livet, end at dyrke perfiditeten og være dyneløfteren der blotlægger der der burde være foregået i dølgsmål.

Men det kunne da også være man skulle benytte sig af muligheden for en enkelt mishags ytring i ny og næ også. Det hænder jo trods alt af og til at man ikke helt er enig med ens omgivelser, at man ikke deler andres betragtniger eller slet og ret føler sig stødt over dette og hint, og måske kunne dette være et kærkomment medie at formulere den slags igennem. Så mon ikke der af og til ryger en enkelt finke af panden, ind imellem alle de rare ting der er at skrive om.

Jeg regner med at der blandt andet imellem de kommende indlæg ihvertfald kommer et som jeg glæder mig uhyre meget til at skrive, nemlig mit besøg på Dragsholm Slot, et besøg hos en mand med så grønne fingre, at han fik fruen og undertegnede helt til at glemme at vi er carnevore. Og så kan jeg heller ikke rigtigt lade være med at tænke på om ikke jeg skulle vende det hysteri pressen og selvbestaltede “Michelineksperter” excellerer i hvert år i Marts, umiddelbart inden årets Guide Michelin udgives, for det er sgu da lige så lige dele sjovt og underholdende, som det er tå krummende dumt og pinligt.

Møjn ! Vi ses imorgen aften i Go Aften Danmark !

 

 

 

GODDAW

Velkommen til min blog og velkommen til mit allerførste blog indlæg nogensinde omend det bliver kort, da jeg har en række spændende projekter der skal afsluttes inden jeg kan kaste mig over bloggen her. Jeg vil i fremtiden dele ud af mine betragtninger om dette og hint fra min hverdag og her give mit besyv med om forskellige produkter, måltider, inspiration fra mine træningspas og meget mere.

For tiden roder jeg med at få min kogebog baseret på de råvarer vi som mennesker er designet til at leve af. Den bliver udgivet af Politikkens Forlag og komme til at byde på mere end 80 opskrifter og billeder og er ment som en inspiration til det daglige måltid og er som sådan ikke en af de sædvanlige kokkeonani bøger hvor det gælder om hvem der kan placere kørvelbaldet på den mest raffinerede måde. Fotograferne Mikkel Adsbøl og Jes Larsen vil sørge for bogens visuelle side.

Udover arbejdet med kogebogen, starter jeg i slutningen af maj optagelser til et nyt program med titlen “Rod i køkkenet”. Det bliver en venskabelig dyst mellem to kendte som jeg vil forsøge at guide og hjælpe undervejs gennem forskellige kulinariske udfordringer. De 28 programmer bliver sendt i starten af efterårssæsonen.

Jeg ser frem til at komme rigtigt i gang og håber at mange vil følge mine skriblerier !

De bedste hilsner

Thomas Rode Andersen

 

 

Mit sidste måltid
For fjorten dage siden lagde fruen og jeg vejen forbi Nørrebro til et længe ønsket besøg hos Rossen & Pugliese på deres spisested: Relæ! En storslået oplevelse og ditto opvisning i enkelt og præcis, organisk kogekunst når den er allerbedst. Det kan nok bedst illustreres af billedet herover som er rokkevinge fyldt med en muslinge “fars” ledsaget af en irgrøn, intenst smagende persille pure. Så såre simpelt, men uhyggeligt smukt og velsmagende. Findes der noget bedre end glæden ved en fantastisk servering. Selv efter mange år i branchen og utallige besøg på tre stjernede restauranter verden over kan jeg stadigt få røde ører når nye kræfter tager kniven i hånden og giver os gamle rotter gedigent baghjul.

ORGANISKE FORMER FRYDER